Eugenio Barba blev født i 1936 i Italien og voksede op i landsbyen Gallipoli. Familiens socioøkonomiske situation ændrede sig drastisk, da hans far, der var militærofficer, blev offer for Anden Verdenskrig.
Efter at have afsluttet gymnasiet på militærskolen i Napoli (1954) opgav han tanken om at gå ind i en militær karriere i sin fars fodspor. I stedet emigrerede han i 1954 til Norge for at arbejde som svejser og sømand. Samtidig tog han en uddannelse i fransk, norsk litteratur og religionshistorie på Oslo Universitet.
I 1961 tog han til Polen for at lære at instruere på Statens Teaterskole i Warszawa, men forlod den et år senere for at slutte sig til Jerzy Grotowski, som på det tidspunkt var direktør for Teateret med 13 rækker i Opole. Barba blev hos Grotowski i tre år. I 1963 rejste han til Indien, hvor han studerede Kathakali, en teaterform, som dengang var ukendt i Vesten. Barba skrev et essay om Kathakali, som straks blev offentliggjort i Italien, Frankrig, USA og Danmark. Hans første bog om Grotowski, In Search of a Lost Theatre, udkom i 1965 i Italien og Ungarn.
Da Barba vendte tilbage til Oslo i 1964, ønskede han at blive professionel teaterinstruktør, men da han var udlænding, kunne han ikke finde arbejde. Han samlede nogle få unge mennesker, som ikke var blevet optaget på Statens Teaterskole, og oprettede Odin Teatret i oktober 1964. Som den første teatergruppe i Europa udviklede de den nye praksis med uddannelse som en total lærlingeuddannelse. De øvede i et beskyttelsesrum deres første produktion, Ornitofilene af den norske forfatter Jens Bjørneboe, som blev vist i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Efterfølgende blev de inviteret af Holstebro Kommune, en lille by i Nordvestjylland, til at oprette et teaterlaboratorium i Holstebro. Til at begynde med blev de tilbudt en gammel gård og en lille sum penge. Siden da har Barba og hans medarbejdere gjort Holstebro til base for deres mange forskellige aktiviteter.
I løbet af de sidste 56 år har Eugenio Barba instrueret 79 produktioner med Odin Teatret og det interkulturelle Theatrum Mundi Ensemble, hvoraf nogle har krævet op til to års forberedelse. Blandt de mest kendte er Ferai (1969), My Father’s House (1972), Brechts Ashes (1980), The Gospel according to Oxyrhincus (1985), Talabot (1988), Kaosmos (1993), Mythos (1998), Andersens drøm (2004), Ur-Hamlet (2006), Don Giovanni all’Inferno (2006), The Marriage of Medea (2008), The Chronic Life (2012) og The Tree (2016).
Siden 1974 har Eugenio Barba og Odin Teatret udviklet deres egen måde at være til stede i forskellige sociale sammenhænge på gennem “byttehandel”, en udveksling af kulturelle udtryk med et samfund eller en institution, der er struktureret som en fælles forestilling.
