• No products in the cart.
CART Total:0,00 kr.
Title Image

The Dance of Intentions

Roberta Carreri tilsluttede sig Odin Teatret i 1974 og hun har været en del af ISTA (International School of Theatre Anthropology) siden stiftelsen i 1980. Carreri’s virke som skuespiller og underviser er formet af hendes møde med performanceteknikker fra Japan, Indien, Bali og Kina. Både herhjemme og ude i verden er The Dance of Intentions en anerkendt og eftertragtet masterclass.

 

Deltagerne arbejder med at skabe kropslige og vokale handlinger, og med hvordan disse handlinger udføres med forskellige energikvaliteter. Det foregår blandt andet gennem bevægelsesøvelser i slowmotion. Og endelig fokuserer workshoppen på stemmetræning med kroppen som klangbund og med forholdet mellem vokale og fysiske handlinger.

 

I denne masterclass er der fokus på ​​den enkelte skuespillers tilstedeværelse i rummet og i relation til de andre aktører på scenen; på hvordan man er til stede i den handling man udfører og samtidig klar til at reagere.

Der arbejdes med “in-tention” og med hvordan man opnår dynamisk ubevægelighed. Workshoppen udforsker endvidere blikkets forskellige energikvaliteter og deltagerne lærer, hvordan man identificerer og arbejder med de punkter i kroppen, hvor en bevægelses ledende impuls stammer fra.

 

Formålet er – på relativt kort tid – at formidle grundlaget for en skuespilleruddannelse, der kan hjælpe unge skuespillere til at opdage deres “stage-presence” ved at udforske ​​en formaliseret sceneadfærd og at tilbyde erfarne skuespillere en måde at frigøre sig fra automatismer og inkorporerede klichéer.

INFORMATION OG KONTAKT

Er du eller din institution interesseret i at huse The Dance of Intentions kontakt workshop@ntl.dk

Workshoppen kan afholdes på engelsk, dansk, italiensk og spansk