• No products in the cart.
CART Total:0,00 kr.
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

AFTER WAR – Malmø

24. februar @ 15:00 16:00

Unik forestilling udforsker krigens efterspil med unge koreanske skuespillere og skuespillere fra Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro

Forestillingen AFTER WAR tager publikum med ind i krigens klaustrofobiske univers og menneskelige forfald. Tiden efter en krig, en hvilken som helst krig, der blev udkæmpet i et fremmed land mod en fremmed magt.

En mands død, et skud, en brændende bog, en voldtægt, en simpel fejltagelse, en dum handling, et hårklip, noget i fortiden, som vi kunne have glemt, sætter den globale krigsmekanisme i gang.

Øst og vest mødes i AFTER WAR. To sprog, to kulturer med hver deres historie. Igennem forvrængede billeder trækkes publikum med ind i krigens stille rædsel, hvor normaliteten er at slå ihjel for det man kæmper for.

AFTER WAR tager afsæt i det fremmede på begge sider af frontlinjen. Vi drages ind i en soldats mareridt, de døde bliver levende, virkeligheden er ikke længere den samme. Drømmene overtager dagen og hukommelsen bliver et spøgelse, der ikke kan tæmmes eller gribes.

Efter krig kommer fred, men en fred med afsavn, skyld og søgen efter mening og tilgivelse.

I AFTER WAR møder Asien og Europa hinanden, både i indhold og opsætning, musikalsk og sprogligt.

AFTER WAR koproduktionen består af en ny konstellation af kunstnere på Nordisk Teaterlaboratorium og performancegruppen Moon of Asia. De unge kunstnere kender kun krigens historie gennem billeder, optagelser og skrifter, men med et fælles mål om at bygge en kunstnerisk bro mellem fortid og nutid.

AFTER WAR er en del af et treårigt samarbejde (2019-2021) støttet af Asia Culture Center (ACC) i det koreanske Ministerium for Kultur, Sport og Turisme. Fra 2022 har Asia Culture Center Foundation (ACCF) og Nordisk Teaterlaboratorium distribueret forestilling sammen.

Forestillingen spiller fredag den 24. februar kl. 15 på Studio Meeting Point i Malmø.

Instruktør: Søs Banke

Medinstruktør: Dong Il Lee

Skuespillere: Donghyuk Choi, Haejoon Park, Petra Banke og Juraj Benko

Musikproducer og lyddesigner: Petra Banke

Musikproducer af prologen, musiker og lyddesigner: WooJoo Lee

Musiker og instruktørassistent: Sangjun Moon 

Planlægning: Asia Culture Center Foundation og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret

Produktion: Asia Culture Center, Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret, Korea Perfomance Producers Association

Billetter

Billetter koster 100 SEK (67 DKK) for voksne og 60 SEK (40 DKK) kr. for studerende, pensionister m.v. Book billetter her.

Nordenskiöldsgatan 24
Malmö, 211 19 Sweden
+ Google Maps

NTL