• No products in the cart.
CART Total:0,00 kr.
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Event Series Event Series: All-time Favorite
Event Series Event Series: All-time Favorite

All-Time Favourite

26. maj @ 19:00 19:30

Det var intet filosofisk ordspil, da lægen for godt femogtyve år siden sagde, at ”mesteren kan dø, hvornår det skal være”, men takket være eleven Johan, der ikke ville acceptere sin gamle mesters forgængelighed, lever han stadig den dag i dag, om end kun lige akkurat. 

Vi befinder os i den stue, hvor mesteren plejede at undervise sine elever i sang. Her ligger han skindød i sin seng, mens Johan besat prøver at holde ham – eller det der er tilbage af ham – i live.

Med afsæt i mesterlæren inden for den klassiske sangpædagogik behandler Kunstteaters nye sang- og performanceværk All-Time Favourite et stort tema i den europæiske dannelseshistorie, nemlig konflikten mellem tradition og personlig frihed, her set i forholdet mellem lærer og elev. I værket kommer dette forhold til udtryk gennem samspillet mellem performeren Mikkel Baungaard Thomsen (eleven) og en sengeliggende skulptur (mesteren).


Performer: Mikkel Baungaard Thomsen
Kostume: Freja Veile, Mathias Dyhr

Koncept, billedkunst og instruktion: Mathias Dyhr 

Varighed: ca. 30 min.

Sprog: Blandet 


Kunstteater er stiftet af billedkunstner og instruktør Mathias Dyhr og er et interdisciplinært kunstprojekt i krydsfeltet mellem billed- og scenekunst, hvor Dyhr skaber og iscenesætter performative værker i samarbejde med skiftende kunstneriske aktører. Her kan nævnes opførelserne Showstopper (2019) på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret, Idéerne (2021) under Socle Du Monde Biennalen (HEART – Herning Museum of Contemporary Art) og Baby’s Show and Tell Extravaganza (2022) på Kunsthal Aarhus samt de performative udstillinger Alle i Husene (2020) på Holstebro Kunstmuseum og Gøglerne (2022) på Den Frie Udstillingsbygning i samarbejde med Husets Teater. 

Mikkel Baungaard Thomsen (f. 1992) er operasanger og skuespiller og er uddannet i klassisk sang ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han har medvirket i diverse kirkelige værker, operaer og skuespil herunder bl.a. i Kunstteaters Alle i Husene og Idéerne, Operaen i Midtens Den Stundesløse af Bent Lorentzen, Gounods Romeo et Juliette og Stravinskys Nattergalen. Baungaard Thomsen søsatte desuden projektet Solskinskoncerter i 2022. Udover sin praksis som sanger og skuespiller er Baungaard Thomsen sanglærer ved Den Jyske Sangskole i Herning. 

Mathias Dyhr (f. 1991) er billedkunstner og instruktør og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. I 2018 stiftede Dyhr Kunstteater. Han er desuden del af kunstnerduoen Mathias & Mathias med Mathias Toubro, og sammen har de en lang praksis bag sig  med udstillinger og udsmykningsopgaver. De har modtaget Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen legatets talentpris, Svend Dalsgaards Legat og Niels Wessels Bagges Fonds legat. 

All-Time Favourite er Kunstteaters seneste performanceværk, co-produceret af Nordisk Teaterlaboratorium med støtte fra Statens Kunstfond og Ege Fonden. 

NTL

særkærparken 144
Holstebro, 7500 Danmark
+ Google Maps